Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af unge, der får stillet en diagnose med angst næsten tredoblet fra 2006 til 2016. Det sker samtidigt med, at også andre psykiske diagnoser som ADHD og spiseforstyrrelser stiger blandt unge.
Hvad skyldes denne stigning?
Vi ved det ikke med sikkerhed, men der er en del faktorer, der kan være medvirkende. Dels er der naturligvis genetikken, personligheden og livsbegivenheder, der kan spille ind, men også det følgende kan tænkes.
- Høje forventninger og et pres om succes. Stigende krav – for eksempel adgangskrav til studier – og flere tests får unge til at føle sig mere presset end tidligere generationer.
- En verden der føles farlig og skræmmende. Klimaforandringer, terrorangreb og senest en corona-pandemi får mange unge til at blive bange. Verden er blevet mindre og skræmmende nyheder fra hele verden kører i døgndrift på alle medier – især online. Det er ikke mærkeligt, at mange får angst for åbne pladser – kaldet agorafobi – når man ser nyhederne.
- Sociale medier. Nutidens unge er konstant på de sociale medier. Det er ikke underligt at deres selvværd bliver forbundet med kommentarer på opslag. Det er svært for dem at sammenligne deres liv og sociale forbindelser med hvad de ser andre slår op på de sociale medier.
Angst blandt unge er et reelt problem
Uanset årsag, så er stigningen i angsttilfælde blandt unge mennesker et reelt problem. Kronisk angst kan føre til seriøse mentale helbredsproblemer som depression, misbrug og endda selvmord. Det kan forstyrre evnen til at fokusere og lære og dermed skabe udfordringer i skolen, der kan have en livslang betydning. Det kan også give fysiske problemer som hovedpine, kroniske smerter, fordøjelsesproblemer og senere hjerteproblemer.
Hvad kan der gøres?
Først er det vigtigt at gribe tingene så hurtigt som muligt og se efter tegn på angst hos de unge. Det kan være:
- Gentagen frygt og bekymringer for hverdagsting (gå i skole, være alene hjemme, sove ude).
- Ændringer i adfærd, for eksempel irritation.
- Undgåelse af aktiviteter og sociale sammenkomster.
- Svært ved at sove eller koncentrere sig.
- Misbrug eller anden risikofyldt opførsel.
- Vedvarende klager over hovedpine, ondt i maven eller træthed.
Tal med de unge om de potentielle ting, der stresser dem. Prøv at se verden som de ser den – og hjælp dem med at holde perspektiv og find måder at klare situationen på.
Sørg for at de unge bevæger sig og dyrker motion og får sund mad. Motion og sund kost har en stor indvirkning på hjernen og giver bedre livskvalitet og livsmod. Sørg også for at de unge sover nok. De skal have mellem 8-10 timers søvn hver nat for at restituere ordentligt.
Vær opmærksom på de forventninger, du sætter til de unge. Høje forventninger kan hjælpe børn og unge med at nå deres potentiale, men de skal også være realistiske. Og husk de også skal have tid til at slappe af, lege, spille og være sammen med venner.
Tal med de unge om deres brug af sociale medier. Hjælp dem med at holde pauser og sæt nogle simple regler for brugen (ikke ved bordet, ikke når vi spiser osv.).
Hvis angsten er ved at blive seriøs og tage overhånd er det en god idé at få professionel hjælp hos en psykolog.