Er vinterbadning balsam for sjæl og krop?

Er vinterbadning balsam for sjæl og krop - Ja det er spørgsmålet - Læs mere her

Flere og flere danskere har fået øjnene op for vinterbadning, og det kolde gys kan da også være en kilde til sund balance i livet og et boost for sundheden. Det er ihvertfald sådan mange vinterbadere forklarer deres fascination, og til tider direkte afhængighed af det kolde vands tiltrækning.

Der er mange måder at møde det kolde vand på, men en ting er sikker: Du skal finde din egen vej til den opfriskende dukkert.

Nogle er nødt til at runde en brandvarm sauna før en tur i det kolde. Dem kalder man kærligt for radiatorbadere. Andre tager den direkte vej ned af en isklædt trappe uden at have en højere kernetemeperatur end sædvanligt.

Mange af dem vil dog også gerne skifte et par gange fra varmt til koldt ved brug af skiftevis sauna og kold hav-, sø- eller fjordvand.

Få varmen hurtigt efter

Noget af det mange vinterbadere beretter er at krop og sind (og sjæl?) bliver nulstillet af det store temperaturskift. Men nogle bliver aldrig rigtig glade for vinterbadning, da de har svært ved at få varmen ordentligt igen efter dyppet.

Det er naturligvis sværest, hvis man bader, hvor der ikke lige er en sauna i nærheden. 

I de situationer er det alfa omega at have udstyret i orden, så man hurtigt kan holde på den varme ens krop trods alt stadig producerer.

Mange bruger en badekåbe eller en form form håndklæde-poncho.Det er vigtigt, at det er ren bomuld og ikke kunststof, da det ikke suger og luner på samme måde.

Surfmærket Lynæs har produceret det de kalder en hav-poncho, som man nemt og bekvemt kan tage over hovedet efter dukkerten. Hav-ponchoen fra LYNÆS er lavet i en kraftig 380 gsm-højkvalitets økologisk bomuld. Den gennemsnitlige tykkelse af surfponchoer på markedet er 250 gram, og er ofte fremstillet af polyester med et lavt tørrepotentiale.

Hvad siger videnskaben om vinterbadning?

Undersøgelser viser at vinterbadere på en lang række områder er sundere end gennemsnittet. Så er spørgsmålet jo bare, om det er fordi de vinterbader? Eller om sundere mennesker vælger vinterbadning til? 

En ting er sikkert i forhold til vinterbadning. Kroppen frigiver endorfiner, der også kaldes lykkehormoner. Og det er i sig selv sundt. Ikke mindst mentalt selvfølgelig.

Nogle undersøgelser peger på at insulinindholdet i kroppen sænkes af vinterbadning, og det kan have betydning for risikoen for at få sukkersyge eller andre lignende sygdomme. 

Andre undersøgelser peger på, at vinterbadere har en lavere puls end gennemsnittet, og nogle gigtpatienter oplever færre smerter, når de vinterbader.

Så meget tyder på, at vinterbadning er balsam for sjæl – og krop!