Sundhed rummer mange elementer, det handler både om motion, kost og pleje. Kosten rummer i sig selv også utrolig mange elementer, ikke kun hvad men også hvornår og hvor meget. I kølvandet af klimaforandringer og CO2 udledning har det sat fokus på indtaget af kød, da produktionen heraf har store miljømæssige konsekvenser.
Vi foretrækker at vende tingene positivt, og ser i stedet hvordan det kan bruges til at fokusere på hvordan man får den lækreste mad med grøntsager.
Brug årstidens grøntsager
Det mest simple råd til at få den bedste oplevelse med grøntsager er at spise hvad der er aktuelt for årstiden. Det er ikke alene et helt lavpraktisk spørgsmål ift. At kunne skaffe grøntsagen og prisen på den, men i høj grad også et spørgsmål om smagen. Uden for sæson har der enten været lang transport tid (og kunstig modning) eller alternative dyrkningsmetoder.
En grøntsag høstet i højsæson smager af mest.
Hvis du er i tvivl om hvilke grøntsager, der er i sæson, så kan du let finde oversigter på nettet, eller simpelthen blot spørge i dit supermarked. Du kan typisk også se det på mængden, placeringen og prisen på varerne. Du kender det også fra hvad vi spiser, da det stammer fra gamle dage i forhold til hvad der var til rådighed. Så en god gang suppe med kål og rodfrugter er i de koldere måneder i efteråret – det tager lidt længere tid før det er modent. Kål er typisk sent efterår, ligesom jordskokker også først er klar der.
Når det er sæson for squash (i øvrigt ca fra juni-juli og nogle måneder frem), så koster de typisk kun 5-6 kr.
Dyrk grøntsagerne selv
Ønsker du maksimal smag, så kan du også vælge at dyrke dem selv. Køb frø til at så, fx kan du købe frø hos Frøsnapperen.dk, og så er det bare i gang. Grøntsager fra egen have smager af mere, er sprødere, og så er du sikker på at de ikke er sprøjtede. Sundt og lækkert.
Er du ikke vant til at dyrke grøntsager får du et par tips med på vejen.
1: Vælg grøntsager du er sikker på at du spiser, så du ikke arbejder forgæves. Vi har fx altid kartofler, gulerødder, bønner og løg. Basisvarer, som kan holde lang tid. Vi har løg et helt år, da vi opbevarer dem køligt i skuret vinteren over, og kan således have hjemmedyrkede og velsmagende løg hele året!
2: Vælg grøntsager, der ikke kræver meget pasning. Kartofter, løg og gulerødder er fx lette at så og kræver meget lidt efterfølgende. Du bør ”hyppe” kartoflerne, det vil sige komme lidt jord op ad planten, men ellers passer de meget sig selv. Tomater er fantastiske, men kræver fx noget mere pasning og beskæring.
3: Start småt, så det ikke bliver uoverskueligt. Køkkenhave er sæsonbetonet, så du kan ikke fortryde halvvejs og udvide i august fx Så er løbet kørt. Men start alligevel småt, få en succes og udvid året efter. Det giver blod på tanden, og du kan udvide både med større areal til køkkenhaven, men også med nye afgrøder.
4: Har du familie, så involver dem. Hør hvad de drømmer om at spise friskt fra haven. Det vil øge opbakningen til projektet, også når i skal spise flere grøntsager for at dyrke den sundere livsstil. Hvis ingen spiser kål, så er det fx fint at undlade i køkkenhaven.