Sådan kommer du igennem arbejdsdagen med overskud

Spar energi på jobbet og få andre til at skrive en pressemeddelelse

For mange mennesker kan arbejdsdagen være utrolig hård. Otte timer foran en skærm kan i den grad gøre sin indvirkning. Derfor er det vigtigt, at du husker at passe på dig selv, når du arbejder. På den måde kan du komme igennem dagen med overskud, så du også har energi, når du kommer hjem.

Arbejd effektivt; uddeleger arbejdsopgaver uden for dit kompetenceområde

I en virksomhed kan det ofte være relevant med tekstforfatning, transskribering eller udarbejde af pressemeddelelser. Hvis du ikke har erfaring med at skrive en pressemeddelelse, vil dette dog være en utrolig tung opgave. Derfor vil du sandsynligvis skåne dig selv ved at få outsourcet denne opgave. Således får du mulighed for at koncentrere dig om det, som du er rigtig god til.

Stillingen i din virksomhed er naturligvis afgørende for, hvor mange muligheder du har for at uddelegere opgaver. Er du ikke selvstændig eller sidder i en lederposition, er der dog altid mulighed for at snakke med din chef.

Hold dine pauser

Hvis du skal klare en arbejdsdag på otte timer, er det utrolig vigtigt, at du holder pauser. Ved at holde pauser passer du ikke blot på dig selv, du træffer rent faktisk også bedre beslutninger på denne måde. Du kan for eksempel vælge at benytte pomodoro-teknikken.

Denne teknik går ud på, at du arbejder i 25 minutter for derefter at holde fem minutters pause. Når du har gjort dette tre gange, bør du holde en længere pause. Ved at arbejde på denne måde kan du hjælpe din hjerne igennem en lang arbejdsdag.

Arbejdsstillingen er essentiel

Skal du stadig have overskud tilbage, når arbejdsdagen er færdig, er det vigtigt, at du både passer på krop og sind. Derfor er det ikke kun en god idé at give din hjerne pauser. Det er ligeledes en god idé at komme op et par gange i løbet af dagen og få strakt dine ben.

De timer, hvor du sidder ned, må naturligvis heller ikke være ubehagelige. Derfor er det vigtigt, at du sidder på en stol, der er ergonomisk korrekt. Desuden er det altid en fordel, hvis højden på bordet samt din computerskærm kan tilpasses. På den måde får du de optimale betingelser for en god arbejdsposition.

Arbejdsflow – minimer muligheden for distraktion

Uanset om du skal skrive en pressemeddelelse, eller du sidder med en anden opgave, har dit arbejdsflow stor betydning. Når du kommer i dette stadie, betyder det nemlig, at din koncentration er høj, og arbejdsopgaverne bliver løst i en god rytme. Et brudt flow sker ofte i form af distraktioner.

Sidder du i et åbent kontorlandskab, kan du ikke undgå, at der vil være distraherende elementer. Sandsynligvis vil der være afbrydelser i form af spørgsmål eller folk, der besvarer opkald. Dog kan du godt selv arbejde på at minimere distraktioner. Blandt andet er det en formidabel start at pakke din private mobil væk.